- Baggrund
- Vejen til alternativ behandling
- Erfaringen blev guld værd
Baggrund
Jeg hedder Birgitte Lyng Tolderlund og er født i 1973. Jeg er oprindeligt uddannet designer og har arbejdet i modebranchen for både Vero Moda og Fransa i 10 år. I 2004 fik jeg en piskesmældsskade i en trafikulykke og blev erklæret 40%uarbejdsdygtig. Det medførte både fysiske og psykiske mén. Pludseligt stod jeg dér og måtte revidere mig selv og min identitet. Jeg søgte i øst og vest efter noget, der kunne hjælpe – helst i en fart – og var først omkring de traditionelle behandlingsformer som fysioterapi, psykologsamtaler, antidepressiver, smertestillende medicin etc. Det havde ofte en lindrende kortvarig effekt – men problemerne blev ved med at vende tilbage for fuld styrke efter en periode – og blev faktisk værre efterhånden som det gik op for mig at jeg nok måtte erkende, at det ikke kunne blive som før ulykken igen.
Vejen til alternativ behandling
Derefter begyndte jeg at søge mere alternative behandlingsformer. Først akupunktur og kraniosakralterapi, som jeg havde meget gavn af. I takt med at jeg fik løsnet op for de fysiske spændinger, kom der gamle ar på sjælen op til overfladen, som begyndte at forstyrre min nattesøvn og min selvtillid. Det er det man kalder post traumatisk stress syndrom. Gamle fortrængte følelser af oplevelser af svigt, sorg, mindreværd, angst etc. vendte tilbage og jeg blev ramt af depression og stress.
På opfordring af min kraniosakralterapeut Heather Smidt, startede jeg derfor sideløbende med behandlingen hos hende, et forløb hos healer Stig Møller, med samtale og healing. Denne cocktail af fysisk og psykisk behandling var løsningen for mig. Over en periode på 3 år mærkede jeg store fremskridt og har i dag et dejligt balanceret liv og føler mig meget taknemmelig og lykkelig over at have opnået så meget ro og selvværd. Det har været hårdt ind imellem – men bestemt det hele værd.
Erfaringen blev guld værd
Jeg fandt ud af at det jeg havde lyst til at arbejde med at kunne hjælpe andre, som jeg selv er blevet hjulpet. Jeg tog først en Reiki-healer uddannelse hos Padam Christo Blaak og derefter en Klangmassør-uddannelse hos Tom Friis Hansen. Disse to ting, healing og klangmassage, fungerer rigtigt godt sammen og understøtter hinanden – så man får healet både i det fysiske men også ned i årsagen bagved smerten. På den måde får man en blivende effekt af behandlingen.
Jeg ved af egen erfaring at man med den rette hjælp fra en terapeut, kan ændre sit liv og jeg vågner hver morgen og glæder mig til at sprede det gode budskab. Hurra!
Jeg nyder at arbejde med at bruge klangskålene som redskab til at sætte klienternes selvhelbredende evner i svingninger. Når væskerne i vores krop bliver ført tilbage til deres oprindelige frekvens, opnås der en balance, der gør at krop og sjæl kan heales både fysisk og psykisk. Mit mål er at sprede det gode budskab om lyden af healing….og hjælpe mennesker med at finde balance i deres liv både fysisk og psykisk. Listen med succeshistorier er lang og overvældende – Et velsignet arbejde, som jeg er meget taknemmelig for.